|
Evalueringskultur på Hover-Torsted Friskole
På Hover-Torsted Friskole evalueres der regelmæssigt på forskellige plan
Der evalueres på følgende måder:
- ekstern tilsyn af skolens kommunale tilsynsførende (se udtalelse for skoleåret 2010/2011)
- forældretilsyn
- evaluering i forbindelse med lærer- og bestyrelsesmøder
- evaluering på skoleårets fælles forældremøder
- lærer- og forældreevaluering i forbindelse med de enkelte klassers forældremøder
- lærer-, elev- og forældreevaluering i forbindelse med skole-hjem-samtaler 1-2 gange årligt
- lærer- og elevevaluering i forbindelse med arrangementer, summemøder, emneuger m.m.
- lærerevaluering på lærermøder hver 2. uge
- faglig evaluering via læse- og stavetest + matematiktest
Evaluering i forbindelse med lærer- og bestyrelsesmøder
To gange årligt samles lærergruppen og bestyrelsen til et fælles arrangement, hvor der er tid og plads til at diskutere skolens dagligdag og undervisning. På disse møder evalueres årets fokuspunkter også, og på forårets møde kigges der frem mod næste års nye tiltag.
Evaluering på skoleårets fælles forældremøder
1 gang om året inviteres forældrene til et møde på skolen. Her orienteres forældrene om det, der rører sig på deres skole, og her er der plads til at tage et emne op til diskussion. Aftenens emne bearbejdes på baggrund af et oplæg fra lærergruppen og bestyrelsen eller fra en foredragsholder. Disse møder skal være med til at drage forældrene mere ind i skolens hverdag.
Lærer- og forældreevaluering i forbindelse med de enkelte klassers forældremøder
Mindst 1 gang om året samles forældrene i de enkelte klassers til møde. Her fortæller klasselærerne, faglærerne og lederne om de ting, der rører sig. Her er der mulighed for at diskutere og evaluere de ting og emner, der måtte berøre klasserne hver især. Der snakkes både om det faglige, med udgangspunkt i årsplaner osv., men også om trivsel i klasserne. Der afholdes altid møde i forbindelse med skoleårets start.
Lærer-, elev- og forældreevaluering i forbindelse med skole-hjem-samtaler 1-2 gange årligt
Mindst en gang om året afholdes der skole-hjem-samtaler på skolen. Her samtales der om elevens faglige niveau, generelle trivsel og mål for resten af skoleåret.
Friskolen har nogle evalueringsredskaber til elevens generelle trivsel i klassen, der skal bruges på skole-hjem-samtalerne i 2. og 6. klasse.
Elevernes generelle trivsel er et vigtigt mål for skolen, og derfor er der bl.a. i hver uge trivsel på skemaet for alle elever, hvor der grundlæggende arbejdes med at skabe en fællesskabsfølelse og glæde ved at gå i skole.
Lærer- og elevevaluering i forbindelse med arrangementer, summemøder, emneuger m.m
Det er vigtigt, at eleverne føler, at deres mening har værdi. Det er med til at gøre dem demokratiske og selvstændige mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi hver gang, Friskolen har haft en emneuge, lejrtur eller andre længerevarende forløb, evaluerer i de enkelte klasser på indhold, udformning m.m. Der evalueres altid i klasserne inden næste lærermøde, så lærerne sidder med elevernes udtalelser, inden lærerne selv evaluerer og kigger fremad til næste gang et lignende forløb skal afholdes.
Faglig evaluering via læse- og stavetest + matematiktest
Evaluering er et vigtigt redskab på friskolen for den fremadrettede faglige proces i undervisningen.
Hvert år bliver der foretaget en læseprøve og en matematikprøve i 2. og 6. klasse. Derudover vil der i de øvrige klassetrin også blive foretaget relevante læse- og evt. staveprøver.
I samråd med skolens læsevejleder gennemgås læseprøverne, og det fremadrettede forløb tilrettelægges for det enkelte barn og klassen generelt. Ved behov efterfølgende kan der foretages individuelle læseprøver for at afdække evt. indlæringsmæssige problemer og et evt. behov for specialundervisning.
Resultaterne viser i øvrigt, at vi fagligt ligger fuldt på højde med landsgennemsnittet.
Lærerevaluering på lærermøder hver 2. uge
Hver 2. uge afholdes der lærermøde á to timers varighed. Her arbejdes der bl.a. med evaluering af de enkelte forløb i undervisningen og fælles arrangementer gennem året, således at der hele tiden er en udvikling i gang. Der er plads i lærerkollegiet til nye ideer og videreudvikling af forløb samtidig med, at vi ved, at tradition og skolens historie også er vigtige elementer i planlægningen.
I forbindelse med lærernes evaluering inkluderes elevernes udtalelser om de enkelte forløb.
Der planlægges mange forløb sammen i hele lærergruppen, men der planlægges også i arbejdsgrupper, der er nedsat fra skoleårets start.
Derudover afholdes der hvert år 1-2 pæd. Eftermiddage, hvor der er ekstra tid til at diskutere og evaluere på undervisningen, og en gang årligt bruger lærerne en hel dag på at evaluere nye tiltag i skoleåret, forberede næste skoleår m.m. I forbindelse med skoleårets afslutning og opstart afholdes der også forberedelsesmøder i lærergruppen.
Fokuspunkter vedrørende undervisningen de sidste 2 år
Hvert forår fastlægger lærergruppen nogle områder vedrørende undervisningen, som der skal være ekstra fokus på i det kommende skoleår, områder der efterfølgende bliver evalueret et år efter i samarbejde med bestyrelsen.
I de sidste to år har vi arbejdet med følgende punkter:
- Integrere skoven mere i undervisningen
- Skabe mere kreativitet på skolen
- Projekt 8. klasse
- VAKS
- Udetid
Ad. 1. På lærermøder og pæd. eftermiddage i foråret 2008 diskuteredes det, hvordan man kunne integrere vores nærliggende skov mere i undervisningen. Utallige undersøgelser viser, at nogle børn lærer bedre, når de bliver hevet ud af det kendte klasseværelse og placeret et andet sted. Vi er så heldige, at skolen nærmest er omgivet af skov, så ideen var oplagt.
Der blev aftalt, at der skulle skabes plads i det nye skema til at kunne bruge mere tid i skoven, uden at man ’skulle pakke sammen’ midt i et undervisningsforløb. Skoleåret 08/09 blev et år, hvor vi forsøgte at finde det rigtige leje for skovundervisningen.
I foråret blev det vedtaget, at skoven hvert år skulle medtages i mindst en af vores 4 emneuger.
Der er ingen tvivl om, at vores børn nyder turene i skoven, men det har været vanskeligt at finde den rigtige måde at inkludere skoven i vores undervisning. Når vi evaluerer på de emneuger, hvor skoven er med i planlægningen, giver nogle af børnene udtryk for, at de synes, de lærer bedre, når de på den måde befinder sig i et andet ’rum’ og bruger kroppen samtidig med det faglige arbejde.
Efterfølgende har lærergruppen været på besøg på en nærliggende udeskole for at få inspiration til arbejdet med dette emne fremover.
Ad. 2. I skoleåret 09/10 var der fokus på at styrke børnenes kreativitet og generelt skabe mere kreativitet på skolen. Dette kan man selvfølgelig gøre ved at give mere plads på skemaet til de praktiske/musiske fag, men også ved at hente inspiration udefra. Der blev taget en beslutning om, at skolen skulle bære præg af at være et kreativt sted for børn og voksne. Det var vigtigt, at det kreative blev synligt. I dag er aulaen altid ét stort udstillingssted for kreative produkter fra stort set alle fag på skolen.
I efteråret 09 var skolen så heldig at få besøg af kulturkaravanen, som sammen med børnene skabte kunst i alle afskygninger. Lige fra fortællinger, drama og til billedkunst.
Arbejdet med Kulturkaravanen strakte sig over et længere forløb.
I foråret 10 fik vi en dag besøg af musikere og en billedkunstner, der sammen med børnene skabte billeder i samspil med musikken.
Efter at have evalueret forløbene på lærermøde og i klasserne sammen med børnene, er der fra alle sider en klar tilbagemelding, der siger, at vi VIL det kreative her på stedet, og vi har også i det efterfølgende skoleår kunnet byde på ’Mærkelig Kunst’, besøg af en sangkomponist, koncert med efterskole m.m.
Ad. 3. Gennem længere tid har der været snak om, at man gerne ville undersøge mulighederne for en 8. klasse. I skoleåret 10/11 blev disse muligheder så undersøgt grundigt af en arbejdsgruppe fra lærergruppen. Arbejdsgruppen skulle se på det rent praktiske i forbindelse med skema osv. i forbindelse med oprettelse af en 8. klasse, men også på hvad det ville have af betydning for vores skole og stedets værdier. Kort sagt: kunne vores skole rumme en ekstra klasse med store elever.
Efter endt arbejde fremlagde arbejdsgruppen projektet for lærergruppen, bestyrelsen og til sidst elev- og forældregruppen. Efter en evaluering af projektet er det blevet bestemt, at der fremover skal tilbydes en 8. klasse på Hover-Torsted Friskole.
Ad 4. Skolen besluttede sig for i 2010 at anskaffe sig undervisningsmaterialet VAKS, som et led i at optimere specialundervisningen og give de elever, der måtte have brug for det nogle redskaber, de kunne bruge i forbindelse med læsning og stavning. Gennem efterårets og forårets individuelle læseprøver kan vi nu se, at specialundervisningen generelt er blevet styrket – en af grundene dertil er helt klart brugen af VAKS.
Ad. 5 I skoleåret 2010-2011 bestemte vi os for at forsøge med 4 x ½ times udetid til de yngste børn på skolen. Det skulle ligge først på dagen og give ekstra energi til at klare resten af skoledagen. Denne beslutning blev også taget på baggrund af de mange undersøgelser, der er blevet lavet med henblik på optimering af læring gennem korte, daglige udeaktiviteterne. Det er en rigtig god stund på dagen for de yngste børn. Der er liv og glæde om aktiviteterne, der både byder på almindelige lege, der styrker kommunikationen med andre og repeterer de sociale spilleregler + lege, der lægger sig op ad det danskfaglige aspekt.
Fokuspunkter vedrørende undervisningen i skoleåret 11/12:
Her i foråret 2011 har lærergruppen og bestyrelsen diskuteret, hvad der skal arbejdes videre med i det kommende skoleår. Det er blevet bestemt, at man vil arbejde med følgende områder vedrørende den daglige undervisning:
- Projekt 8. klasse. Hvordan skaber vi et godt forløb for 8. klasse?
- Integrering af IT. Hvordan styrker vi IT i undervisningen?
Evaluering af skolens værdier
Skolens mål for undervisningen er, at børnene bliver hele og positive mennesker. Det mål vil vi nå bl.a. ved at styrke:
Deres selvstændighed
Deres ansvarlighed over for hinanden og fællesskabet
Deres kreativitet
Deres åbenhed over for forskelligheder
Når vi så i mål her på Hover-Torsted Friskole?
Er vores elever hele og positive mennesker, når de forlader skolen?
Og er vores elever i stand til at begå sig i et frit demokratisk samfund?
Disse spørgsmål må hele tiden være til debat og være fokuspunkter til alle tider på friskolen. Diskussionen skal være dynamisk og fremadskuende. Vi skal tilpasse os en global verden, men vi skal være sikre på, at målet følger med – det hele positive menneske.
Det er vigtigt for børnene, at de, når de forlader skolen, er i stand til at tage del i vort samfund. De skal være klar at leve i vores demokratiske kultur, hvor frihed og folkestyre er centrale omdrejningspunkter.
Fokuspunkter fra skolens målsætning evalueret i skoleåret 2010-2011
Som et led i evaluering af skolens målsætning blev følgende punkter evalueret grundigt på forårets pædagogiske dag i lærergruppen.
De tre første punkter i skolens målsætning, der skal styrkes er:
’deres selvstændighed’
’deres ansvarlighed over for hinanden og fællesskabet’
’deres kreativitet’
Vi ser jo i vores daglige gang her på skolen, børn der blomstrer, der tør tage ordet, der kan de demokratiske spilleregler. Men hvordan er det, vi forklarer, at det faktisk forholder sig sådan, og hvordan forklarer vi vejen derhen?
Hvis man starter en morgen på vores friskole, vil man møde disse ansvarsfulde børn med det samme. Til morgensang, der afholdes 4 morgener om ugen, er det børnene, der styrer dette arrangement. Lige fra yngste til ældste barn. Det er børnene, der fortæller hvilke sange, der skal synges, spørger efter beskeder og sætter evt. fødselsdagssange i gang. Det er også her, de andre børn har mulighed for at stille spørgsmål til hinanden eller til lærerne eller give hinanden beskeder der vedrører dagen i dag.
Efter morgensang er der enten studietid, trivsel, klassens tid eller summemøde.
I studietiden er der plads til fordybelse, og det er meget fokuserede og koncentrerede børn, der udviser ansvarlighed for egen læring for at bruge et godt brugt udtryk.
Trivsel er det tidspunkt i ugen, hvor vi arbejder på tværs og styrker sammenholdet med lille og stor. Det er bl.a. her skolevennerne – 0. klasse har en skoleven i 5. eller 6. klasse – tager hinanden i hånden og glæder sig over at lave noget sammen.
En gang i måneden afholdes der summemøde – her diskuteres aktuelle ting i forbindelse med undervisningen og børnenes dagligdag. I den forbindelse er der dagen umiddelbart før summemødet klassens tid, hvor man snakker om aktuelle punkter til dagsordenen.
Børnene får på summemøderne et virkeligt godt indblik i, hvordan vores demokratiske samfund er ’skruet sammen’. At tale efter tur, argumentere for sin sag, diskutere sagligt og bøje sig for demokratiet! Enhver har frihed til sine egne meninger.
I løbet af året afholdes der forskellige arrangementer planlagt af eleverne. Eks. har vi her i foråret afholdt skolens helt egen udgave af børnenes melodi grand prix, MGP. I planlægningen af disse arrangementer udvikler børnene deres selvstændighed og ansvarlighed.
Som der før er omtalt under ’fokuspunkter vedrørende undervisningen’ har vi haft meget fokus på det kreative, og vi er ikke i tvivl om, at vi her på skolen styrker elevernes kreativitet og derigennem bidrager til det hele positive menneske
Kommende fokuspunkter fra skolens målsætning der skal evalueres i skoleåret 2011-2012
Et af friskolens mål for undervisningen er at børnene skal udvikle en ’åbenhed over for forskelligheder’. På forårets pædagogiske weekend diskuterede vi dette mål.
- Hvordan kan vi styrke den evne hos børnene?
- Hvordan kan vi evaluere på resultatet?
- Gør vi nok for at komme til målet?
- Hvad kan vi gøre for at fremme denne evne?
Åbenhed over for forskelligheder i vores globale verden er et meget vigtigt mål, og der er ingen tvivl om, at vi lige nu gør vores til at børnene bliver fuldt ud kompetente til at være åbne mennesker, men vi kan altid gøre mere. Nogle af de forløb, der har været på skolen, der kunne være med til at styrke denne evne har været:
- sponsorløbet – det årlige motionsløb i oktober, som hvert andet år skraber penge sammen til en social velgørenhed. Det har f.eks. været at løbe penge ind til et barns skolegang i Afrika eller løbe penge ind til foreningen Børn med Kræft. Eleverne er selv med til at vælge emnet.
- IBIS-forløbet – læseraketten der hvert år skydes af landsdækkende for at støtte børns skolegang i u-landene
- Samarbejdet med andre friskoler i kommunen – gennem temadage og andre arrangementer møder vores elever eleverne fra de andre friskoler
- Åbenhed over for børn med særlige behov – det er vigtigt for os, at der skal være plads til alle slags mennesker på skolen; også børn der har brug for ekstra hjælp.
Vi vil i det kommende skoleår lave flere tiltag der kan bidrage til at styrke børnenes åbenhed for forskellighed. Et af tiltagene er at vi 2011-2012 vil forsøge at skaffe flere besøg udefra ind på skolen. Folk, der kan fortælle om andre steder i verdenen, de enten har besøgt eller har boet i.
Om ekstra fokus på dette område i det kommende skoleår vil kunne måles om et års tid, vil vi evaluere i lærergruppen og på lærer-bestyrelsesmøde i foråret 2012.
|
